Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

25. november 2012

60 års fødselsdagskage - 10. november 2012


Min venindes svigerfar skulle overraskes med en kage på hans 60 års fødselsdag, og til forskel fra alle mine andre kager, jeg har lavet, skulle denne overtrækkes med marcipan! Desuden skulle den indeholde hindbærmousse og pyntes med noget "socialdemokratisk", da han er medlem af socialdemokratiet.....
Det blev til denne kage pyntet med røde roser, guldbogstaver og partiets logo.
Jeg må sige, at marcipan langt fra er lige så fleksibelt som fondant, og det revner let i kanterne, men tilgengæld er det temmelig nemt at reparere, da man kan fylde huller og revner ud, uden at det kan ses.
Da kagen netop skulle overtrækkes med marcipan, valgte jeg at tilføje en mørk orangechokoladecreme, som er lidt bitter i smagen, så det hele ikke blev alt for sødt.....

Nøddebund og lyse lagkagebunde med hindbærmousse og mørk orangechokoladecreme.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar