Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

21. januar 2015

Hestetrailer - 4. oktober 2014

Mine børns kusine går til ridning og er selvsagt vild med heste, så derfor skulle hun c'følig overraskes med en hestekage på sin 6-års fødselsdag. Hun havde i spøg sagt, at hun gerne ville have en hestetrailer-kage, men det skal man ikke spøge med i vores familie. Det var lidt af en udfordring, da kagen jo skulle have en hvis højde, men samtidig ikke måtte give kæmpe stykker, når den skulle skæres ud...... Derfor lavede jeg to almindelige kager og satte dem oven på hinanden med et stykke kagepap imellem, desværre sjuskede jeg lidt med opsmøringen og præcisionsarbejdet - hmm.... Ellers ligner den næsten til forveksling en rigtig hestetrailer, bortset fra at denne her model kun er til piger :)

Chokolade-lagkagebunde med hindbærmousse og tobleronecreme.
Anna og hendes hest tager et hvil og en gulerod og imens titter den hvide hest ud af trailerens bagende. 


Cakepop roser og swirls - 12. september 2014

I min yngste datters børnehave arbejder der den sødeste medhjælper, som altid er glad og smilende, og elsker de børn hun passer. Hun er samtidig også en veninde, som mig og mine børn ses med ind imellem :) I år blev hun 50 år, og siden hun har sørget for at overraske alle i omgangskredsen med kager på deres fødselsdage, så havde hun nok også selv forventet en lille kage på dagen - men nej....... Ingen kage :( Det kunne jeg jo c'følig ikke have siddende på mig, så jeg forærede hende en lille "buket" cakepops. Så havde jeg også en lejlighed til at lege lidt med hjemmelavet modellerings-chokolade..... Og et lille tip: Lad være med at lave modellerings-chokolade af candymelts, som i forvejen er fortyndet med palmin - det blir en smule vådt og meget olieret c",)


Sommerfest med smørrebrød - 30. august 2014

Atter engang var der sommerfest i børnehaven, og atter engang havde jeg bagt en kage. Er der noget bedre end 3 halve direkte fra madkassen?! Børnene synes det var fantastisk at spise rugbrød på den fede måde, og de voksne nød en kage til kaffen :) Det var en hyggelig eftermiddag.

"Rugbrødet" er en helt almindelig børnevenlig chokoladekage med en hvid smør-glasur. Pålægget er c'følig fondant og remouladen og mayonnaisen er icing som er tyllet på - i remouladen tilføjede jeg lidt kokos for at give den det "klumpede" look.

Urtehaven - 23. august 2014

Min svigerindes svigermor ønskede sig en kage af sine børnebørn til hendes 70-års fødselsdag. Hun har en kæmpemæssig have med en kæmpemæssig urtehave, som hun bruger meget tid på at gå rundt og "nusse" i. Min opgave var så at transformere denne hobby til en kage-gave, som modtageren i øvrigt blev meget, meget overrasket over at få, da hun måske nok havde forventet en helt enkel chokoladekage med "børnebørns-pynt"?! Desuden havde jeg min første-gangs oplevelse med pipping gel (det blå vand), og det er helt klart ikke min sidste, det giver virkelig en god effekt og er super nemt at lave selv!

Lyse lagkagebunde med skovbærmousse og hvid tobleronecreme.


Lidt små finurligheder rundt på kagen. En kanin har gravet sig ind under urtehaven og en orm titter ud. Jorden er lavet af knust oreo-kiks - meget troværdigt og kan varmt anbefales.