Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

25. november 2012

36 års fødselsdagskage - 17. november 2012


Så blev det sørme min egen fødselsdag, der skulle fejres, og når jeg laver kage til mig selv eller min familie, så vil jeg også ha' lov til at eksperimentere - hvornår skal jeg ellers gøre det?! Nogle nye blomster, en ny chokolademousse og overtræk af fondant blandet op med marcipan......
Jeg har læst flere steder på nettet om at blande fondant og marcipan, for at få fondantens elasticitet og marcipanens smag, så det skulle selvfølgelig prøves. Og så skulle den "nye" chokolademousse fra Dr. Oetker prøvesmages. Ingen af delene var nogen succes!
Fondant-marcipanen blev lidt læder-agtig at se på og meget grov i strukturen, og giver efter min mening ikke en særlig køn overflade. Chokolademoussen smagter en smule syntetisk, men det var jeg vist næsten den eneste i selskabet, der syntes.... Og så fik jeg prøvet at modellere et par calla-liljer, som jeg blev ganske tilfreds med - kagen kunne dog godt ha' båret nogle flere blomster, men det blev alt for sent om natten til sidst. Derfor fik jeg også lavet en alt for tynd icing, som flød ud.... Træt = ingen tålmodighed :-/
Godt det "bare" var en kage til mig selv......! Men alt i alt blev den da okey, og gæsterne syntes den smagte fint og så flot ud.

Chokoladekage med skovbærmousse og chokolademousse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar