Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

15. januar 2013

Nytårskage - 31. december 2012

Nytåret blev tilbragt i festligt lag sammen med nogle gode venner og en masse børn. Foruden champagne, kransekage, slik og chips medbragte vi kagen til klokken 24. Den blev beundret, og vakte glæde blandt børn og voksne, men pyhh hvor var vi mætte efter en lækker 3-retters middag, så der var mere end rigeligt  med kage! Tak for en rigtig hyggelig og festlig aften og godt nytår!

Chokoladekage med jordbærmousse og skildpaddecreme.
Et lille nærbillede af den knap så ædru mand på kagen. Han tog mange timer at lave, så han fortjente sit eget billede :) Beklager den dårlige billedkvalitet.

Jule-cakepops - 24. december 2012

Min søde svigermor lægger hus til, når juleaften skal tilbringes sammen med hele svigerfamilien, og hun spurgte mig, om jeg havde lyst til at lave lidt jule-cakepops til den søde ventetid om eftermiddagen. Resultatet kan ses ovenfor. En skøn sammenkomst af snemænd, Rudolph'er, juletræer og nissehuer.

Chokoladekage med chokoladefrosting overtrukket med candymelts.

En hyggelig snemand med næse af fondant og en efterladt nissehue.....Gud ved, hvor nissen blev af?
Rudolph blev lavet af rester fra den hjemmelavede konfekt. Overtrækket er smeltet nougat og geviret er mørk chokolade.

GOD JUL TIL ALLE MINE LÆSERE! 











Julehygge - 15. december 2012

Hele familien er blevet inviteret til julehygge med æbleskiver, gløgg og hjemmelavet konfekt sammen med  4 vennepar og deres 9 børn. Og som værtindegave måtte vi selvfølgelig medbringe cakepops forklædt som juletræer. 

Chokoladekage med chokoladefrosting overtrukket med candymelts og pyntet med mini smarties og en stjerne i fondant.

Indpakning af cakepops er en sag for sig. Så jeg tog opfinder-hatten på og gik igang med at kreere en æske, 
som kunne indholde 4 cakepops, uden at de tog skade under transport. Det lykkedes da meget godt, når jeg selv skal sige det :)


Prinser & prinsesser - 15. december 2012

En 30-års fødselsdag med prinsesse-tema skal helt sikkert starte med en omgang cakepops forklædt som  prinser & prinsesser. De skulle bruges sammen med tøsekagen og være med til at åbne festen til brunch om formiddagen.

Lys kage med vanillefrosting overtrukket med candymelts.



Tøsekage - 15. december 2012

Så blev det igen min datters kære pædagogmedhjælper, som havde brug for en kage. Hendes datter fyldte rundt, og hun skulle have en rigtig tøsekage, med sko, taske og smykker. Og hvad farve kunne den ellers være end pink....?! Overraskelsen var ihvertfald stor, og skoene blev godkendt - også af brormand, som ikke kunne modstå fristelsen til at spise halvdelen af den ene part, dagen efter :-)

Chokoladekage med jordbær-rabarbermousse og tobleronecreme.

 Pyntet bag på med en halskæde i perlemorssten og en sølvring der matcher skoene og tasken.

Fødselaren arbejder til dagligt med netop sko, tasker og smykker, så jeg kunne jo ikke "bare" lave et par almindelige sko. Disse blev lavet med røde såler underneden og selveste Christian Louboutin's signatur inde i skoen - en lille fornem detalje!