Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

21. juni 2013

Fodboldkage - 15. juni 2013


Fodbold er hele Gustavs liv, hvadenten det er på banen som dommer eller på tilskuerpladserne til en Brøndbykamp. Og da han fylder 18 år, hvad er så mere nærliggende end at forære ham en fodbold-inspireret kage......halvt af hver. Kagen prydes af en banehalvdel med dommer og mål, og en banehalvdel med Brøndbys logo og en fodboldstøvle på en bold. Det hele bli'r delt på midten af et tørklæde med navn og alder. Kanten rundt var (næsten) den der tog længst tid, da den er lavet i icing.... der skulle skiftes sprøjtepose pænt tit, og duppes rigtig meget med min waterbrush, men resultatet blev vildt flot! Og Gustav - han blev mægtig glad og stolt af sin kage!

Drømmekagebunde med tobleronecreme og jordbærmousse.
   
Jeg havde lige købt en cutter til at lave fodboldstøvler, så den skulle selvfølgelig tages i brug. Øvelse gør mester, som man siger, for den kan helt sikkert godt blive pænere..... Nu ved jeg ihvertfald, hvad jeg skal og IKKE skal til næste gang :)
Brøndbys logo er skåret ud i fondant og stykket sammen som et puslespil, og så har jeg tegnet brøndens sten op med en fødevaretusch.
 

Jægerkage - 25. maj 2013

Denne jægerkage var tilegnet en flok jægere, der skulle mødes i festligt lag. Lidt vildt, naturen, og en jæger der tager en pause i det grønne, blev inspiration til kagen her.

Chokoladekagebunde med tobleronecreme og hindbærmousse.
En lille collage med nærbilleder af detaljerne. Rundt i kanten var der sat brombær, jordbær, hindbær, valnødder, hasselnødder og kogler i fondant. Lidt efterårsagtigt men bestemt egnet til denne kage, synes jeg. Jægeren og hans hund var en "kopi" af aftenens vært og hans jagthund, selvom han nok hellere ville ha' ligget på lur efter dådyret og vildænderne i søen :)


8. juni 2013

Prinsesseslot - 12. maj 2013


     
Så blev det min dejlige, store piges 5 års fødselsdag, og når man nu har en mor der laver fine kager, så er
forventningerne høje, og der er ingen grænser for, hvad jeg kan lave, (når man spørger hende)..... Derfor lød
 bestillingen på intet mindre end et lyserødt prinsesseslot med en prinsessekrone i guld og alle Disney-prinsesserne!  Man bli'r vel 5 år! Vi gik dog på kompromis og blev enige om at nøjes med favorit-prinsessen Tornerose :)
Så her er resultatet, med alt hvad der hører sig til. Tårnene er kraftige paprør betrukket med fondant, guldkronen er pyntet med diamanter i isomalt og tagene er omvendte vafler.

Drømmekagebunde med marabou-daimcreme og jordbærmousse. 

Her ses Tornerose på tæt hold. Hele figuren er lavet i fondant, (der er ingen ben), men hår og "smykker" er RI. Min datter fik selv lov til at gå amok med sølvglimmeret på kjolen :) Hun blev meget tilfreds med resultatet - pfheeew!

 


7. juni 2013

Musikalsk konfirmation - 10. maj 2013.


En kollegas søn skulle konfirmeres, og da han er meget musikalsk, synes mor, at han skulle have en real-size guitar som tro kopi af hans egen!! Jeg fandt hurtigt ud af, at det var noget af en opgave, jeg havde taget på mig, og havde egentlig regnet med at jeg kunne "nøjes" med ½ størrelse..... Og efter at ha' regnet, ganget, divideret og lagt sammen, indså jeg, at ½ gang ikke var nær nok kage til så mange mennesker! Så jeg måtte igang med en guitar i naturtro størrelse, og jeg skal lige love for, at der blev bagt chokoladebunde til den helt store guldmedalje. Næste problem jeg løb ind i var køle-problemer.....for hvem har lige plads til en guitar på 1,2 meter i kølseskabet??! Ergo måtte jeg lave den i dele, sætte den sammen og overtrække den, så tæt på dagen som muligt. Det var noget af et præcisionsarbejde, og alligevel passede det ik 100% sammen, så jeg måtte igang med lidt udfyldning i samlingerne, og heldigvis var der kage-rester tilovers, som kunne bruges til formålet :) Det tog rigtig, rigtig, rigtig, RIGTIG mange timer at lave denne kage, og kl 3 om natten lagde jeg sidste hånd på! Jeg var, og er stadig, yderst tilfreds med resultatet, og jeg ved at konfirmanden blev MEGET overrasket og vildt glad, da han fik den overrakt (jeg så det selv på film nogle dage efter), og så var det alt besværet værd :)

Chokoladebunde med tobleronecreme og hindbærmousse.

En lille billedcollage af detaljerne på guitaren. Jeg havde et foto af den rigtige guitar, så jeg kunne lave kagen så naturtro som muligt. Der var alt lige fra små skruer til autografer til tribal-mønster og mærkelige dimser, som jeg ik aner, hvad bruges til, og alt sammen er lavet i icing og fondant. 
Her kunne jeg godt tænke mig et billede af den rigtige guitar kontra guitar-kagen, så man kan se ligheden, og det kommer nok også en dag, men det er pt. ved at blive "fremkaldt" ;)