Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

10. februar 2016

Blomster muffins til 1.C - 31. januar 2016

Min ældste datter går i 1. klasse, og et par gange om året mødes hele klassen med forældre og søskende til en hyggedag, hvor vi leger, snakker, drikker kaffe og c'følig spiser kage :)
Jeg havde meldt mig til at deltage i planlægningen, og det medførte at vi skulle bage kage til dagen. Chokolademuffins er jo altid nemt og godt, og pyntet med lidt farver så bli'r man helt i forårshumør her på den sidste dag i januar.
Blomsterne er lavet i farvet marcipan, (en rest jeg havde liggende), og bladene er tyllet på. Det ligner en million, men er ganske nemt, og ungerne syntes, de var fantastiske. Tak for en rigtig hyggelig dag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar