Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

25. februar 2016

4-års fødselsdag i Disney Frost's tegn - 20. februar 2016


Min yngste pige er blevet 4 år, og som andre forældre til 4-årige piger sikkert kan nikke genkendende til, så er det Disneys Frost-film og dermed Elsa, der hitter (stort) herhjemme! De fleste ønsker på ønskesedlen var Frost-relaterede, og c'følig var kagen det også :) En almindelig barbie-dukke forklædt som Elsa med blå swirls af smørcreme pyntet med snefnug, perler og masser, masser, masser af glimmer.

Lyse lagkagebunde med skovbærmousse og tobleronecreme.
Os (læs undertegnede samt min ældste datter) der ikke kan lide lagkage, skulle jo også have lidt lækkert, så jeg bagte en ordentlig portion cupcakes, pyntede dem som små Elsa'er ligeledes med snefnug, perler og masser af glimmer, så de matchede den store kage. Her med hjemmegjorte papir-Elsa'er sat på tandstikker.

Vanille cupcakes med blåbær og hvid chokolade.
Her er den samlede opstilling på en hjemmegjort kagestand lavet af hårde masonitplader betrukket med hvidt hyldepapir og sølv-glimmer bånd rundt på kanten.


4 kommentarer:

  1. Har du en opskrift til dukkekagen? Jeg vil rigtig gerne lave den til min datter på lørdag hvor hun fylder 6 år. Jeg har dukken, frugtfarve og pynten :)
    Mvh Maria

    SvarSlet
  2. Hej Maria.
    Jeg er ikke helt klar over om det er selve kagen du skal bruge opskriften på eller om det er smørcremen?! Selve kagen består af en børnevenlig chokoladekage som jeg har bagt i en kegleform samt en Ø25 form. Derefter er de sat oven på hinanden med kagepap imellem, skåret til og pyntet med roser af smørcreme. Opskriften på smørcreme kommer her:

    250 gr rigtig smør (ikke blandingsprodukt)
    250 gr palmin
    1 pk flormelis
    3 tsk vanille
    En lille smule vand

    Smør og palmin skal være blødt og kan med fordel mixes i en røremaskine, alternativt el-pisker. Herefter tilsættes vanille og vand. Tilsidst tilsættes flormelis lidt ad gangen.

    Et godt tips: Når jeg sprøjter roserne på har jeg to køleelementer fra fryseren liggende til jævnligt at køle mine hænder ned med. På den måde smelter smørcremen ikke i sprøjteposen og blir flydende!
    Jeg håber det kunne bruges ellers er du velkommen til at skrive igen :)

    SvarSlet
  3. Tak for svar og tip :) Jeg vil gerne lave kagen som en lagkage men er i tvivl om hvorvidt det så er nødvendigt at dække med fondant? Det er jeg nemlig helst fri for. Smørcremen har jeg flere forskellige opskrifter på, men tak for at du deler denne også :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du behøver skam ikke dække den med fondant, tværtimod..... enten så pynter man med fondant eller også slutter man af med smørcreme :) tilgengæld ville jeg give den et tyndt lag smørcreme inden du pynter med swirls for at man ikke kan se selve lagkagen imellem "roserne".

      Slet