Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

22. september 2015

Sandkage med svævende skovl - 28. august 2015


Sommerfest i børnehaven kombineret med en kagkonkurrence er jo ikke første gang, vi skal igennem det, her i familien, og i år slipper vi/de heller ikke :) Den store forskel på de øvrige år og i år er, at denne gang er det i en ny børnehave, da yngste-pigen har måtte flytte institution p.g.a. lukning af den gamle.....
Jeg valgte at deltage i kagekonkurrencen med en kage, som jeg længe har haft i tankerne, og om ikke andet kunne den måske åbne op for at komme i snak med nogle af alle de nye forældre og personale, som vi slet ikke kendte.
Sandet på kagen er lavet af (en masse) knuste Marie-kiks, blandet med få dråber sort pastafarve, en smule almindeligt sukker og lidt brun farin. Det gav noget utroligt livagtigt strandsand! Desuden er den pyntet med små-sten og muslinger i fondant, samt to små vindmøller - beklager det dårlige lys på billedet :/

Lyse lagkagebunde med mørk chokoladecreme og hindbærmousse.
                                                   
Skovlen er lavet af fondant og sat på en kort blomsterpind, som så er limet på den lodrette blomsterpind, der går hele vejen ned gennem kagen. Den lodrette pind er smurt med RI, og imens det stadig var vådt dryssede jeg og pressede ganske let "sandet" på, til pinden var helt dækket. Det var noget af et nørklearbejde, men resultatet blev rigtig godt, og man får den rigtige fornemmelse af at skovlen svæver.

P.S Jeg vandt kagekonkurrencen.......


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar