Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

25. februar 2015

Frost-kage med Olaf - 21. februar 2015

Min yngste datter er blevet en stor pige, ihvertfald hvis du spørger hende. 3 år er åbenbart en milepæl, og hun kan da efterhånden også rigtig mange ting selv, og vil gerne selv hele tiden......
Hun er fuldstændig vild med Frost-filmen og endnu mere med Olaf. Herhjemme hedder det ikke "at lave en snemand" men "at lave en Olaf" :) Så jeg kunne ikke komme udenom det, hun måtte have en frost/Olaf kage til sin fødselsdag. Hun blev så glad da den blev sat på bordet, og hun havde dårligt tid til at puste lysene ud af lutter iver over sin flotte kage, endelig var den færdig..... Det skal lige nævnes, at hun har snakket om sin Olaf-kage siden midten af november, og så er der altså rigtig lang tid til slutningen af februar for en 3-årig! Heldigvis måtte jeg gerne skære i den, og hun fik det første stykke.....

Lyse lagkagebunde (som jeg havde farvet frost-blå) med hvid tobleronecreme og skovbærmousse.
For første gang har jeg bevæget mig ud i at lege lidt med isomalt. Til de u-indviede er isomalt en sukkererstatning ligesom sorbitol og andre sødestoffer, som er super nemt at arbejde med, fordi det ikke krystalliserer ligesom sukker, og så er det cfølig spiseligt. Til denne kage har jeg brugt en slot-silikone form og farvet min isomalt isblå, og så har jeg brugt en bogstav-silikone form til at lave navnet som små isblokke. Det giver en rigtig god effekt, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har arbejdet med det.


2 kommentarer:

  1. Øv det driller det her så beklager hvis beskeden kommer 10 gange😊 hvor har du købt formen til det fine slot ? Hilsen Lotte

    SvarSlet
  2. Hej Lotte.
    Jeg fik kun beskeden én gang �� Formen har jeg købt på Aliexpress.dk men den kan også fås hos f.eks. Amazon og diverse andre udenlandske sider. God fornøjelse �� Kh. Kageingeniøren

    SvarSlet