Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

26. juli 2014

Navngivningskage - 8. juni 2014

Så fik endnu en lille pige sit navn. Nova fik denne pige-lyserøde kage til sin navngivningsfest. Jeg havde frie hænder, og det er jo altid dejligt at få lov til at bestemme, for så kan man bruge lejligheden til at øve sig lidt. Liljen har jeg længe set på i en af mine "gør-det-selv" blomster-bøger, så nu var muligheden dér. Det var slet ikke så svært, og som altid hyggede jeg mig med det. Desuden pyntede jeg kagen med små blomster i hvid marcipan og sommerfugle i hvid og lyserød icing, som var dustet med glimmer.

Chokoladelagkagebunde med hindbærmousse og tobleronecreme.

En lille collage af pynten. Liljen er lavet i fondant, og hvert enkelt blad er sat på blomstertråd og samlet omkring støvdragerne i midten. Jeg har dustet med pulverfarve og markeret prikkerne med en fødevaretusch. Skoene har jeg lavet nogle gange efterhånden i forskellige design, og de er også lavet i fondant. Den trætte stork i fondant er lavet ud fra fri fantasi ligesom baby'en i bylten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar