Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

25. november 2012

Phineas & Ferb kage - 20. oktober 2012

Min venindes søn fylder fem år. Han er vild med Phineas & Ferb, og det krævede selvfølgelig en kage med yndlings-idolerne. Som noget nyt skar jeg figurerne ud i fondant og opfandt selv et par bogstaver og tal i bedste P&F-stil. Det var en meget skæg måde at lave pynt på, men hold da op, det tog liiiige lidt længere tid end forventet! Resultatet blev da ganske fint, og jeg håber, den har vakt glæde i familien.

Chokoladekage med hindbærmousse.


3 kommentarer:

  1. Hej, jeg har en dreng, som er helt vild med Phineas & Ferb. Jeg skal lave en fødselsdagskage til den 19. Januar, og jeg vil gerne høre, om du enten kan give mig lidt vejledning i, hvordan du har lavet figurerne eller om du evt. Mod betaling vil lave dem for mig? Jeg synes, at din kage ser helt fantatisk ud!

    Mange hilsner
    Emese Ekstrøm

    SvarSlet
  2. Hej Emese. Tak for de fine ord. Figurerne har jeg skåret ud i farvet fondant ved hjælp af mellemlægspapir og et print af P&F, som jeg har googlet på nettet. Rul fondanten ud. Tegn figurerne over på mellemlægspapir, og kopier de forskellige dele over på fondanten ved at trykke forsigtigt rundt langs stregerne. Husk at vende papiret således, at der ikke komme blyantsstreger på fondanten! Nu er det bare at tage en spids kniv, skære delene helt ud, sætte dem sammen og klistre dem på kagen :) Håber det var forståeligt, ellers er du velkommen til at kontakte mig igen - god arbejdslyst!

    SvarSlet
  3. Hej igen - tusind tak for dit svar. Jeg giver mig i kast med det - og håber på det bedste!

    SvarSlet