Lidt om mig

Mit billede
Velkommen til min blog om kager. Jeg er født i 1976 og bor sammen med min kæreste og vores to piger fra 2008 og 2012. I sommeren 2011 blev jeg introduceret for denne kæmpe kage-verden, da jeg skulle deltage i en kagekonkurrence i min datters børnehave. Siden har jeg lavet kager til mange begivenheder, men jeg lærer stadig og skaber erfaringer, hver gang en ny kage bli'r bagt og dekoreret. Ja, jeg er gået hen og blevet lidt af en "kage-nørd"! Har du spørgsmål til nogle af mine kager, en kommentar, ris, ros eller er der noget, du gerne vil vide, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

17. september 2017

Bryllupskage - 20. august 2016

Bryllupskager er ikke det, jeg har flest bestillinger af, men når de kommer i ny og næ, så er det jo altid en ære at få lov til at være en del af. Denne kage har blomster, som matcher brudens buket, lilla fresia og hvide roser. Sidst jeg lavede en Bryllupskage med blomster var det bagende varmt, og jeg måtte have en bord-ventilator til at stå og blæse, imens jeg arbejdede på den. Denne gang var ingen undtagelse, og det er aldrig en god kombi at blande 30 graders varme med etagekager indeholdende mousser, cremer og især fondant! Som det også kan ses på billedet, "sveder" fondanten en lille smule, og nogle steder begyndte den også at falde lidt samme/rynke, og jeg var meget nervøs for varmen i det lokale, hvor kagen skulle stilles op.... Da jeg forlod den, var jeg virkelig bange for at den skulle skvatte sammen, og det gjorde det ikke bedre, at brudeparret var forsinket pga. flere planlagte overraskelser uden for kirken. Heldigvis fik jeg en tilbagemelding om, at kagen stadig stod, da brudeparret ankom til lokalerne, dog havde den ændret lidt facon.....!? Bruden var ovenud tilfreds, roste den himmelske smag og blomsterne, som hun troede var af plastic :)

Lyse lagkagebunde med tobleronecreme 
og skovbærmousse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar