Endnu en Frost-kage til galleriet. Min venindes datter forelskede sig i min første Frost-kage, og når man som 8-årig skal have tøserne med hjem fra skole for at holde fødselsdag, så er Olaf, Elsa og Anna svaret på alle pigers drøm for tiden. Og for at det ikke skal blive alt, alt for kedeligt for undertegnede at lave Frost kager, så må jeg finde på nye idéer, der kan udfordre...... Nu har jeg jo ikke de bedste erfaringer med at lave diademer i RI, så jeg tænkte at Elsas diadem måtte være "nemt" at lave i fondant. Jeg fik mine udfordringer, og det skarpe øje kan sikkert også se, at de to spidser ikke er lige høje - så uden yderligere forklaring kan jeg bare sige, at intet er "bare lige" når man modellerer i fondant, men det lykkedes sq meget godt alligevel, selvom jeg kom til at knække den ene spids af og måtte reparere med lidt icing :) Da kagen skulle være børnevenlig, er det en ganske almindelig chokoladekage med blåt overtræk af smørcreme og sne af RI. |