Min egen fødseldag blev fejret med en stille og rolig frokost og en lille lagkage sammen med familien og børnenes bedsteforældre. Som altid benytter jeg lejligheden til at prøve lidt kage-nyt, og gør gæsterne til smagsdommere, og det har de heldigvis intet imod :) Kagens ydre er knap så vigtig, når det "bare" er til mig selv, men alligevel har jeg set denne her mange steder på nettet, og synes den er så enkel og elegant, at den blev jeg nødt til at kopiere...... Opskriften på lagkagebundene har jeg brugt mange gange, men jeg har aldrig prøvet at tilføje kakao og lave dem mørke, så det skulle jeg afprøve. Derudover var den nederste bund en slags brownie (uden at være det og hedder svensk klatkage), som jeg har smagt på arbejdet og fået opskriften med hjem, med henblik på at kunne bruge den i mine kager. Det fungerede super godt, og smagte faktisk ret godt med kombinationen af chokoladelagkagebunde. Gæsterne var ihvertfald begejstrede, og det var min kærestes kollegaer også dagen efter! Tak til alle mine forsøgskaniner ;)
Chokoladelagkagebunde og svensk klatkage med alm. lagkagecreme, skovbærmousse og friske bær lagt i chokolademousse.
|